Pratiske oplysninger

De "små bogstaver" i lejekontrakter:

Når du underskriver din lejekontrakt er der en del forbehold du skal være opmærksom på. På Hjortespringkollegiet lægger vi vægt på, at alle kender vilkårene ved indflytning, under opholdet og især ved fraflytningen. Der er 3 punkter vi vil henlede din opmærksomhed på: Værelsets vedligeholdelsesstand ved indflytningen (mangellisten). Kollegiets velkomstfolder (praktiske oplysninger og ordensreglement). Og når den tid kommer, din opsigelse.

Når du flytter ind på Hjortespringkollegiet er en af de første handlinger, du skal forholde dig til, at udfylde en mangelliste. Mangellisten er et dokument, der fortæller dig, hvad der skal være på et kollegieværelse, når det er 100% up to date. Du kan med denne liste hurtigt se, hvad du kan vælge til og fra på dit værelse. Mangellisten er samtidig en mulighed for at registrere de eventuelle fejl og mangler du ikke vil hænge på, den dag du fraflytter. Kontoret opbevarer din mangelliste i din boligmappe til den dag du fraflytter. Du har til enhver tid ret til at se indholdet af din boligmappe. Får du problemer med at udfylde mangellisten, hjælper personalet eller de "gamle" beboere gerne med at gennemgå lejemålet.

Den dag du flytter ind på Hjortespringkollegiet får du en personlig samtale, hvor vi gennemgår alle de praktiske ting. Jeg vil især fremhæve 2 forhold, som ofte giver anledning  til debat: Den indvendige vedligeholdelse i bo perioden, du har skrevet under på, at du påtager dig - delvis indvendig vedligeholdelse,- hvilket betyder, at du skal vedligeholde dit lejemål m.h.t. malerarbejde, lakering af dørtrin, oliering af altanbænk og rengøring, således at lejemålet til enhver tid fremstår vel vedligeholdt. Begår du skader på kollegiets inventar og ejendom, er du pligtig til at udbedre skaderne for egen regning. I den forbindelse er det fornuftigt at have en indboforsikring, hvis du er fyldt 21 år, ligeledes at tegne en kummeforsikring, idet vi erfaringsmæssigt ved, at ødelagte håndvaske er en af de hyppigste skader der sker. Alle former for vedligeholdelse på kollegiets installationer og ejendom, med undtagelse af hærværk og uagtsomhed, tager kollegiet sig af, ligeledes evt. opståede bygningsskader

Det er klart at der nemt opstår støjgener, når man flytter så mange mennesker sammen på en relativt lille plads. Derfor har vi valgt at lægge os op af de samme regler der gælder for almennyttig boligbyggeri. To gange årligt er der stilleperiode på grund af eksamenslæsning. I de perioder skal her være stille døgnet rundt - det vil sige ingen form for støj og høj musik! Stilleperioder bekendtgøres ved opslag rund omkring på kollegiet.

På et tidspunkt skal du fraflytte kollegiet, og vi skal reetablerer dit lejemål. Som udgangspunkt er vores holdning, at du skal aflevere værelset i samme stand, som du modtog det. Naturligvis med de forbehold der måtte være i mangellisten. Vi tilbyder ved indflytningen et nymalet og klargjort værelse. Du kan vælge selv at male og klargøre dit værelse ved fraflytningen, eller lade kollegiets håndværkere klare det for dig. Vi anbefaler, at du søger vejledning gennem kontoret for at finde den praktisk/økonomiske mest fordelagtige løsning for dig. Det er vigtigt, at du nærlæser din opsigelse og forstår, hvad du skriver under på. Er du gør-det-selv typen, skal du forlange et forsyn, inden du går i gang. Er du typen der smider nøgler og kort og flytter i weekenden, så aftal en gennemgang af lejemålet med henblik på at lave en udflytningsrapport, så du helt præcist ved, hvad du bliver afregnet for.

Når vi syner et værelse kigger vi først og fremmest efter ting, der er beskadiget. Gulvtæpper der er kørt i stykker af en kontorstol med hjul eller på anden måde er beskadiget. Toilet -eller mellemdøre der er ødelagt i fineren, håndvaske eller toiletkummer der er beskadiget. Indvendigt glas der er beskadiget og kollegiets inventar i almindelighed. Dernæst kigger vi på overflader, vægge og lofter og i hvilket omfang de skal reetableres. Et kollegieværelse er opdelt i mange små facetter, og vi reetablerer kun det, der er nødvendigt for at bringe værelset tilbage i samme stand, som du modtog det.

Senest 14 dage efter fraflytningsdatoen vil du modtage en kopi af udflytningsrapporten med et overslag over, hvad det vil koste at reetablerer dit værelse. Overslaget ligger inden for +/- 10 %. Er du ikke enig i vurderingen, har du 8 dage til skriftligt at anke afgørelsen til DAB (vores forretningsfører). Senest 6 uger efter genudlejningen vil du modtage en endelig afregning. Er der oversud i forhold til dit depositum, vil der medfølge en check. Er der underskud, vil du modtage en regning. Husk at evt. gæld til køkkenkassen, telefonregninger og evt. anden gæld der er relateret til lejemålet vil indgå i din afregning. Er du uenig i afregningen, har du ligeledes 8 dage til skriftligt at klaget til DAB.