Hvordan søger jeg ind ?

I kollegiets vedtægter er der nedfældet en beslutning om kun at leje ud til unge under uddannelse, der er fyldt 18 år. Du kan nemme ekspeditionen af din ansøgning ved at vedlægge kopi af uddannelsesbevis, evt. en bekræftelse om optagelse på uddannelsesstedet. Ved afslutning eller afbrydelse af uddannelsesforholdet er du pligtig til at underrette kollegielederen. Der bliver hvert år i perioden 1. til 10. maj og 1. til 10. november, foretaget et studiecheck.

 

Din ansøgning skal sendes til Hjortespringkollegiet, mærket "Att. Kontoret",eller du kan sende den elektronisk. Du vil modtage besked omkring indflytningen, når det bliver din tur.

Vi kvitterer ikke for modtagelse af ansøgninger, og ønsker du oplysninger om din placering på ventelisten, må du selv kontakte kollegiets kontor på tlf. nr. 77 30 95 00 på tirsdage, 18.00 - 20.00.

Til din orientering kan det oplyses, at huslejen pr 1.august 2010 udgør kr.1921,- pr. md. Dertil kommer fællesudgifter på kr.112,-(telefon abb. internet, foreningskontingent og ombygning).

Alle værelser er umøbleret. I særlige tilfælde kan der træffes aftale om møblering. Den nævnte leje er en totalpris inkl. lys, vand og varme. Før indflytningen kan påregnes skal du indbetale kr. 5763,- i depositum + 1 md. husleje forud, samt underskrive og indsende din lejekontrakt.

Værelset kan kun bebos af 1 person og det er ikke tilladt at holde husdyr udover fugl og fisk.

Vi afventer din ansøgning, og du skal være velkommen på Hjortespringkollegiet.

Nu kan du også ansøge online.

Ansøgningsskema

Application form

Ansøgningsskemaerne er i PDF format og kan læses af "Adobe AcrobatReader".
Programmet kan hentes her !